Rønnebæksholms historie går helt tilbage til middelalderen og omtales første gang i de skriftlige kilder i 1321. Selve fortællingen om Rønnebæksholm er forankret i lokale myter såvel som i den officielle Danmarkshistorie. Ifølge myter er hovedbygningens placering omgærdet af mystik og officielle kilder fortæller, at Danmarks første krudtmølle blev anlagt på Rønnebæksholms jorde i 1513.
Herregårdens væld af fortællinger pibler frem igennem bygninger, have- og parkanlæg og arkivalier. De fleste af disse fortællinger er sidehistorier i forhold til den større nationalkulturelle historie, men netop derfor skaber de ryk i vores sædvanlige opfattelse af bestemte historiske begivenheder og personer.
Eksempelvis bærer Rønnebæksholm på væsentlige bidrag til kvindesagshistorien igennem personer som Marie Toft og Mathilde Fibiger og deres muligheder og valg, og herregårdens historie er også et særegent eksempel på bøndernes gryende rettigheder, 1700tallets propagandistiske historieskrivning, Christian II’s utopiske projekter og danner rammen om N.F.S. Grundtvigs lykkeligste år, hvor han boede på Rønnebæksholm sammen med sin hustru Marie.
På Rønnebæksholm bruger vi i dag herregårdens lange historie som afsæt for en diskussion af aktuelle samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål, i kunstudstillinger, kulturelle arrangementer og i vores forskellige undervisningstilbud.
Tidslinje
1321
Rønnebæksholm omtales for første gang i skriftlige kilder. Derfor ved vi, at gården på dette tidspunkt og frem til 1399 er ejet af slægten Moltke, hvorefter ejerskabet overgår til Kronen i de følgende to århundreder.
1513
Danmarks første krudtmølle bliver opført på Rønnebæksholm da Kong Christian II tildeler Gert Bøsseskytte Rønnebæksholm, mod at han producerer krudt halvdelen af året. Rønnebæksholm er således del af Christian II ønske om at gøre Danmark til en selvforsynende krudtnation.
1727
Edel Urne og hendes mand admiral Pros Mund, der har overtaget Rønnebæksholm efter tyske adelige, må sælge herregården på tvangsauktion. Køberen er Christopher Tage, som samtidig bliver gårdens første borgerlige ejer. Han får gården moderniseret og bygget til, så den står som en firelænget gård. Flere spor af Tages indretning, kan man stadig se i dag, eksempelvis i de prægtige fyldningsdøre i receptionen.
1761
Rønnebæksholm bliver købt af juristen Peter Collett. Han omkommer dog allerede i 1763, i en alder af kun 32 år, efter styrt fra sin hest. Hans bror, Johan Collett, overtager derefter gården. De norske ovne, der står i enkelte af Rønnebæksholms udstillingsrum, stammer fra Colletts tid.
1777
Collett sælger gården til generalkrigskommissær Magnus de Beringskjold med tilnavnene “Bondeplageren” og “den gale kammerherre”. Han bliver en berygtet og frygtet skikkelse, som spreder skræk og rædsel hos folkene på Rønnebæksholm og bliver til sidst anklaget for højforræderi. Han ender sine dage i fæstningen Bergenhuus i Stavanger.
1782
Kammerherre Ditlev Beringskjold, Magnus de Beringskjolds søn, overtager Rønnebæksholm og tager samtidig navnet Wedelsparre – højst sandsynligt i et forsøg på at distancere sig fra sin far. Ditlev Wedelsparre får stor betydning for omgivelserne på Rønnebæksholms. Han anlægger fiskedammene, lindealleén og kanstaniealléen, der i dag stadig er centrale elementer i parkanlægget.
1840
Marie Carlsen og Harald Toft bliver gift og erhverver Rønnebæksholm. Efter præcise instrukser fra Harald Toft får Rønnebæksholm sit nygotiske udtryk, som vi stadig møder i dag, med de kamtakkede gavle, de hvidkalkede mure og de røde teglsten.
1841
Harald Toft dør og som enke kan Marie Toft overtage den reelle styring af Rønnebæksholm. På daværende tidspunkt er en kvindes underskrift ikke juridisk gyldig, og hun kan derfor ikke forvalte hverken formue eller ejendom. Som enke havde kvinden dog større beføjelser, og Marie bliver en kendt og definerende figur i teologiske kredse. Marie møder Grundtvig i 1846 og trods stor teologisk uenighed, bliver de meget betaget af hinanden.
1851
Den 25. oktober gifter Marie sig med Grundtvig. Det er en skandale i samtiden, da der end ikke er gået et år siden Grundtvigs første kone døde. Men det er et meget lykkeligt ægteskab, hvor Grundtvigs lyriske åre sprudler, og hvor han bl.a. skriver den smukke salme Hvad er det, min Marie! Den lille pavillon i parkanlæggets sydøstlige hjørne bygger Marie til Grundtvig, og han giver den navnet Venligheden.
1854
Den 15. maj føder Marie en søn, Frederik Lange Grundtvig, men dør selv få uger efter. Inden sit ægteskab med Grundtvig havde Marie overdraget Rønnebæksholm og sin samlede formue til Haralda, sin datter fra sit første ægteskab, og efter Maries død må Grundtvig derfor fraflytte herregården.
1863
Haralda Toft gifter sig med kammerherre og hofjægermester Peter Ferdinand Collet. Herefter er Rønnebæksholm i familien Collets eje over de næste hundrede år.
1966
Direktør Keld Riff Andersen erhverver hovedbygningen, park og herskabsstald.
1994
Næstved Kommune erhverver jord og avlsgårde.
1998
Næstved Kommune erhverver hovedbygning, park og herskabsstald.
I dag
Rønnebæksholm er i dag en kunsthal, der årligt viser skiftende udstillinger af moderne kunst og samtidskunst. Selvom stedets funktion er ændret, så er den lange historie omdrejningspunkt for Rønnebæksholms udstillinger, undervisning og kulturelle arrangementer.
