Rønnebæksholms historie går helt tilbage til middelalderen og omtales første gang i skriftlige kilder i 1321. Selve fortællingen om Rønnebæksholm er forankret i lokale myter såvel som i den officielle Danmarkshistorie. Ifølge myter er hovedbygningens placering omgærdet af mystik og officielle kilder fortæller, at Danmarks første krudtmølle blev anlagt på Rønnebæksholms jorde i 1513.
Herregårdens væld af fortællinger pibler frem gennem bygninger, have- og parkanlæg og arkivalier. De fleste af disse fortællinger er sidehistorier i forhold til den større nationalkulturelle historie, men netop derfor skaber de et ryk i vores sædvanlige opfattelse af bestemte historiske begivenheder og personer.
Eksempelvis bærer Rønnebæksholm på væsentlige bidrag til kvindesagshistorien gennem personer som Marie Toft og Mathilde Fibiger og deres muligheder og valg. Samtidig er herregårdens historie også et særegent eksempel på bøndernes gryende rettigheder, 1700tallets propagandistiske historieskrivning, Christian II’s utopiske projekter og ramme om N.F.S. Grundtvigs lykkeligste år, hvor han boede på Rønnebæksholm sammen med sin hustru Marie.
På Rønnebæksholm bruger vi i dag herregårdens lange historie som afsæt for en diskussion af aktuelle samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål, i kunstudstillinger, kulturelle arrangementer og i vores forskellige undervisningstilbud.
Læs mere her om Rønnebæksholms historiske tidslinje her
