15. august 2025 17:00 - 20:00

Udstillingsåbning FLASH!

Med FLASH! inviterer Esben Weile Kjær til en spektakulær, sanselig og tankevækkende totalinstallation.

Den rå, 1.200 m² store lade forvandles til et scenisk og skulpturelt univers, hvor kunst og natur smelter sammen. Med inspiration fra Havens insektliv forstørrer og omskaber Weile Kjær insekter til monumentale, lysende spejlskulpturer. I Ladens mørke midte samles de gigantiske, spejlklædte insekter i en sværm, hængende i forskellige højder som funklende, bevægelige diskokugler.

Åbning ved Laden på Rønnebæksholm

Kl. 17.00-17.10 Åbningstale ved Rønnebæksholms Kunstnerisk Leder Lotte Juul Petersen

Kl. 17.10-17.20 Esben Weile Kjær byder velkommen til FLASH!

Efterfølgende er der et glas bobler.

Det er gratis at deltage - alle er velkommen.

Udstillingen er støttet af:

Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Brand af 1848 Fond, Ny Carlsbergfondet, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Hoffmann og Husmans Fond, Knud Højgaards Fond, Næstved Kommune, Sparekassen Sjælland, Statens Kunstfond, Ulla og Erik Hoff-Clausens Familiefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.