
Herregårdenes Dag på Rønnebæksholm
Kom og oplev Rønnebæksholms Lydpark og digterpavillionen Venligheden på Rønnebæksholm søndag den 16.august, kl.12-16.00
Rønnebækholms historie, særlig om Marie Toft og N.F.S. Grundtvig formidles og gøres samtidsrelevant igennem fem lytteposter i Parken og Haven. Lydparken er udviklet af forfatter Ida Marie Hede og komponisterne Anders Mathiasen og Niels Lyhne Løkkegaard.
I Parken ligger digterpavillonen Venligheden, som Marie Toft lod opføre til sin mand, N.F.S. Grundtvig. Venligheden er kunstnerisk udsmykket af kunstnerduoen Randi & Katrine, som også har opført Portalen, et smukt indgangsparti fra Parken til Haven på Rønnebæksholm.
Oplev alt dette på Herregårdernes Dag. Start dagen i Hovedbygningen i Café Haralda, hvor man kan få et kort med information.
Efter denne tur er det oplagt at benytte sig af Café Haraldas forfriskninger og butik, hvor Lydparkens bog og andre bøger mm kan købes. Herregårdenes Dag er gratis og der er gratis adgang til caféen.
I Kunsthallen kan man opleve de aktuelle udstillinger i Kunsthallens stuer og Laden på Rønnebæksholm. Dette kræver særskilt entre.
Herregårdenes Dag foregår i hele landet. Læs mere her.
Billede: Venligheden, Randi & Katrine. Foto: Torben Petersen.