23. juli 2026 14:00 - 15:00

Kunst & Kaffe

Sommeromvisning på Rønnebæksholm

Hver torsdag i juli og august kl. 14.00–15.00

Kom med på en gratis kunstomvisning og oplev sommerens aktuelle udstillinger på Rønnebæksholm, ALL RISE af Eliyah Mesayer og Paarivatsigit – Vi passer på dig af Bolatta Silis-Høegh.

I ALL RISE af Eliyah Mesayer inviteres publikum ind i den fiktive stat Illiyeen, hvor installationer, poesi og performative værker udforsker temaer som migration, tilhørsforhold, håb og drømmen om et hjem.

I Paarivatsigit – Vi passer på dig præsenterer Bolatta Silis-Høegh malerier og installationer, der undersøger identitet, familierelationer og kulturel forandring gennem et sanseligt og poetisk billedunivers.

På omvisningen får du indblik i kunstnernes værker, tankerne bag udstillingerne og de temaer, de udfolder.

Omvisningen er gratis, når entréen er betalt. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. For KLUB medlem er det gratis.

Efter omvisningen er der mulighed for at købe kaffe og kage/is i Café Haralda.

Foto: Bolatta Silis-Høegh, Ukaliusat. Fotograf: Malle Madsen