
Blomsterpres workshop
I løbet af sommeren kan du i Værkstedet fordybe dig i blomsterpres. Til formålets stilles friske sæsonblomster klar til presning, så du kan få en blomstrende souvenir fra parken eller haven med hjem. Sommeren er lang - og du kan derfor løbende følge med i naturens udvikling, når vi inviterer den indenfor til kreativ sysler og nærstudier. Blomsterpres kan tage tid og derfor inviteres der i Værkstedet til samskabelse og kreativ stafet.
Til workshoppen vil designer Stina Resting aktivere Værkstedet med hvordan man kan arbejde med blomsterpres og dens kreative potentialer. Workshoppen er for både børn og voksne, og alle materialer er inkluderet i prisen.
Pris: 40 kr. pr. person
Sted: Værkstedet i Kunsthallen
OBS: Husk at vælge tidspunkt ved billetkøb
Man kan vælge mellem kl. 12.00–13.30 eller kl. 14.00–15.30
Café Haralda holder åbent hele dagen, og I kan samtidig opleve udstillingen Paarivatsigit - Vi passer på dig i Kunsthallen og ALL RISE i Laden.
Værkstedet er også åbent i Kunsthallens åbningstider fra torsdag-søndag. Med sidste åbningsdag 30. august.