22. august 2025 19:00 - 20:00

Koncert med Fie Eike: Vandets Fortællinger

Kom med på en fortryllende musikalsk rejse ind i vandets og havets natur i Næstved Svømmehal, når komponist og sangskriver Fie Eike deler stemningsfulde og poetiske sange og instrumentale kompositioner fra sit anmelderroste debutalbum "Water".

Musikken udforsker vandets og havets eksistentielle og følelsesmæssige visdom i et musikalsk landskab af skønhed og dybde, anført af en rørende og kraftfuld vokal, klaver og lydoptagelser fra naturen, akkompagneret af cellist Line Felding. Under koncerten vises også videoværket Salt of My Eyes af Kati Roover på den store skærm i 50 meter bassinet, som er udstillingsaktuel i Vandets fortællinger.

Sted: Koncerten foregår i 50 meter bassinet og under koncerten er det muligt at opleve koncerten, siddende på bænke/stole, svømmende i vandet eller siddende ved vandkanten. Er man i vandet skal man er iført badetøj. Man kan bestille enten svømmende eller siddende billetyper.

Billettyper: 200 kr. standard og 100 kr. Ungpris. Hvis man har købt billet til koncerten, giver det adgang til at svømme i 50 meter bassinet under koncerten, samt adgang til Oasen og fælles saunaer i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 21.00 efter koncerten. Derudover er der også en fribillet til udstillingen Vandets fortællinger, som er åben til og med 31. august 2025 på Rønnebæksholm.

Koncerten er et samarbejde mellem Fie Eike, Kunsthal Rønnebæksholm og Næstved Svømmehal i anledning af udstillingen Vandets Fortællinger og fejring af den nye svømmehal.

Billede: Fie Eike. Fotograf: Asia Werbel