28 marts 2024 – 1 april 2024
00:00
Påskejagten og lav dit eget påskeæg
Igen i år inviterer Rønnebæksholm til påskeaktiviteter for alle børnefamilier både inde og ude i dagene 28. marts – 1. april.
Med påskejagten kommer I på opdagelse i Parken, hvor I skal rundt og finde små fuglereder med farverige æg. Du får en lille gevinst, hvis du finder alle æg med bagsidens små emojis. Vores værter står klar med en vejledning og et ark, I skal tage med jer – og de hjælper jer gerne på vej.
Bagefter kan I slå jer ned i Børneværkstedet, hvor der sættes fokus på den ovale form, ægget. Jeres pynt kan hænges op på vores gigantiske påskegren eller som dekoration derhjemme. Hare, kylling, gækkebreve: andre former for påskekreationer er selvfølgelig også velkomne. Papir, fjer, silkepapir og meget mere er sat klar til jer.
Praktisk information:
Tid: torsdag–lørdag kl. 12-17, søndag & mandag kl. 12-16
Sted: Parken og Børneværkstedet på Rønnebæksholm
Påskeaktiviteterne og besøg i kunsthallens café er gratis. Ønskes adgang til udstillingen, skal der købes entrébillet. Børn, unge u. 18 og studerende med studiekort går gratis ind.
Husk, at Børneværkstedet altid er åbent i kunsthallens åbningstider.
Påskeaktiviteterne er et samarbejde mellem Rønnebæksholm og Billedskolen Storstrøm.
OBS: Påsken på Rønnebæksholm finder sted den 28. marts – 1. april (torsdag til mandag).