21 august 2021
11:00 - 13:00
Yogaterapeutisk seance med Ditte Bykærholm Nielsen med fokus på sanselighed, medfølelse og empati
Til denne terapeutiske seance kan du opleve, hvad det vil sige at være sig selv uanstrengt i verden – i blid bevægelse, og i hvile. Ditte arbejder med kroppen som et hele – og med heling gennem landing i og tilstedekomst i kroppen i nuet.
På seancen vil vi have fokus på vågent hjerteligt nærvær, åbenhed i følelser, kropsfornemmelser og sanser, og på at etablere en direkte kontakt til nervesystemet via meditative åbne flows og en dybere integration af det spirituelle.
Ditte har i årevis støttet og guidet mennesker i dybere kontakt med deres inderste natur gennem primært blid hatha og restorativ yoga. Hun underviser en integrativ tantrisk yoga i bevægelse, meditation, hvile/restitution, med sanselig fordybelse, som hun kalder Embodied Living – et flow af vågent hjerteligt nærvær i kroppen.
Læs mere om Ditte Bykærholm Nielsen
Seancen er for alle, og billetter koster 100 kroner.
Gennem udstillingsperioden for Soil.Sickness.Society afholder vi en række terapeutiske seancer med fokus på bl.a. vejrtrækning, nærvær, yoga og bevægelse. Seancerne knytter sig til tematikkerne i Soil.Sickness.Society og er åbne for alle. Billet koster 100 kr. pr. stk.
Seancen afholdes i Hospital for selvmedicinering, Herskabsstalden 1. sal.