18 marts 2012 – 10 juni 2012
Willumsen – Mellem guder og afgrund
Bjerge er et ledemotiv i J.F. Willumsens værker. Fra han som ung i 1891 får en voldsom åbenbaringsoplevelse på Mont Blanc, indtager disse naturens giganter en central rolle i hans kunst. Med udstillingen J.F. Willumsen – mellem guder og afgrund belyses Willumsens fascination af bjerge igennem en lang række malerier såvel som tegninger, akvareller og fotografier, og en central side af Willumsens værk bliver udfoldet, da bjerge er et af hans ledemotiver, og hans vedvarende arbejde med dem afspejler og reflekterer hans kunstsyn.
Bjerge er et naturfænomen, der er blevet kultiveret igennem myter, litteratur og billedkunst. I 1800-tallet var bjerget et omdrejningspunkt i kunsten. I romantikken blev det et sindbillede på det sublime – på menneskets ensomme møde med naturens storslåede kræfter, og Willumsen bringer med et dobbeltsidigt natursyn dette arbejde videre. I hans værker bliver bjerget et billede på et menneskeligt grundvilkår; at det er det væsen, der er tættest på guderne, og i samme moment snublende nær afgrunden. Denne anskuelse ligger i tråd med filosoffen Friedrich Nietzsches skelsættende værker fra samme periode, hvor fraværet af Gud spænder mennesket ud mellem almagt og fortabelse – mellem guder og afgrund.
Willumsens omfattende værk spænder over malerier, tegninger, grafik, keramik, skulptur, arkitektur og fotografi, og igennem sit mangeårige virke udfordrer han bestandigt sig selv og sit ståsted. Willumsen er en væsentlig figur i symbolismen og vitalismen, han er medstifter af Den Frie Udstilling og senere arkitekten bag Den Frie Udstillings bygning, og i årene frem mod 1900 er han den kunstneriske åre i Bing & Grøndahl. Willumsens værk og hans tilgang dertil både fascinerer og forundrer. Hans valg af motiver bærer præg af enkelhed; han arbejder intenst med få tilbagevendende temaer – eller ledemotiver, som han selv kalder dem – bjerget, kvinden og bevægelsen – og disse temaer kan spores helt tilbage til hans værker fra de tidlige 1890’ere. Men selvom temaerne er tilbagevendende, er Willumsens tilgang til dem dog under fortsat forandring, og det skaber en imponerende kompleksitet og spændvidde i hans værk. Han er en af vores mest betydningsfulde kunstnere, og han sætter også sit præg på den kunst, der skabes i dag.
Udstillingens værker er venligst udlånt af J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. Til udstillingen udkommer et katalog med tekst af udstillingsleder Dina Vester Feilberg. Kataloget er støttet af Augustinus Fonden.
Marianne Grønnow – Und, und in der Ferne
Samtidig med Willumsen-udstillingen kan man for sidste gang opleve Marianne Grønnows imponerende bjerginstallation Und, und in der Ferne. Grønnow har skabt et bjerg, der fylder det meste af et udstillingsrum. På sit højeste punkt er det 3,20 meter, på sit bredeste 2,20 meter og længden er 4,70 meter. Motivisk peger Und, und in der Ferne tilbage til 1890’erne, til den periode hvor Willumsen møder sine bjerge. Perioden var præget af en åbenhed over for mystik og idealisme, som den tyske filosof Friedrich Nietzsche blev eksponent for i en dansk kunsthistorisk sammenhæng, og disse elementer spiller med i Grønnows installation. Værket er skabt specielt til Rønnebæksholm i forbindelse med udstillingen Historier om et sted der blev vist sidste år.
Ganske som hos Willumsen er det ikke korrekte og registrerende naturstudier, der optager Grønnow, men derimod menneskets møde med og oplevelse af naturen, og det er dermed mennesket som billedskaber og drømmer, der er centralt i Grønnows værk.
