2 september 2021
17:00 - 19:00
Terapeutisk seance med Isa Raim, der guider en ledfrigørende dans, som frisætter krop og sind

Dans og leg er en direkte måde at forbinde sig til letheden i livet. I hele menneskets historie har dans været en måde at forbinde sig til sig selv og hinanden på. I denne terapeutiske seancer, som er en Living Yolates workshop, forbinder vi os til kroppens dybere lag gennem yoga, pilates og dans. Musikken sætter rammerne, og du inviteres til at mærke dig selv, din livskraft og din glæde. Alle kan være med.
Isa Raim er en sjælden indsigtsfuld yogalærer og kropsterapeut, der arbejder holistisk med hele mennesket i fokus. Isa har baggrund som fysioterapeut og andre kropsterapeutiske uddannelser samt shamanismens og yogaens spirituelle kosmologier og verdensforståelser. At beholde det store billede i det daglige liv er essentielt i Isas arbejde. Mentale og emotionelle forstyrrelser kan ofte manifestere sig som fysiske ubalancer eller sygdom, men Isa arbejder med at ingen tilstande er bestandige, men tværtimod altid foranderlige. Isa arbejder grundlæggende med kærlighed, tillid og troen på Selvet.
Seancen er for alle, og billetter koster 100 kroner.
Gennem udstillingsperioden for Soil.Sickness.Society afholder vi en række terapeutiske seancer med fokus på bl.a. vejrtrækning, nærvær, yoga og bevægelse. Seancerne knytter sig til tematikkerne i Soil.Sickness.Society og er åbne for alle. Billet koster 100 kr. pr. stk.
Seancen afholdes i Hospital for selvmedicinering, Herskabsstalden 1. sal.