24 oktober 2021
12:00 - 17:00
Tak for Venligheden – årlig kulturbegivenhed

Gennem hele 2021 markerer vi Rønnebæksholms 700-års jubilæum. Det har vi blandt andet gjort igennem en række særlige arrangementer og fællesskabsdannende aktiviteter for både store og små. Med den årlige kulturbegivenhed Tak for Venligheden på Rønnebæksholm, får det historiske fundament, som Rønnebæksholm hviler på, imidlertid sin egen markante position.
I år falder Tak for Venligheden på Marie Tofts og N.F.S Grundtvigs bryllupsdag den 24. oktober. Et ægteskab, som i den grad gav plads til forskellighed, ligestilling og et par, der åbnede deres hjem op og husede den første feministiske forfatter Mathilde Fibiger i midten af 1800-tallet.
Kulturbegivenheden Tak for Venligheden blev udviklet i samarbejde med lokalt baserede musiker og violinist Bjarke Falgren og andre kunstneriske og lokale aktører i 2020 og sætter igen i år fokus på ligestilling, mangfoldighed og fællesskaber.
Gennem et rigt program indvier Rønnebæksholm et nyt permanent kunstværk i Grundtvigs digterpavillon Venligheden. Herregårdshaven danner ramme om nye kunstneriske portaler og et smukt udformet hegn. Nyfortolkningen af Venligheden samt havens nye Portaler og Hegn er skabt af kunstnerduoen Randi & Katrine.
Den årlige populære græskardag i Herregårdshaven for familier, i år med en særlig jubilæumsaktivitet i samarbejde med Grafisk Værksted, er også en del af dette års program. Denne del af Tak for Venligheden kræver tilmelding. Book billet til græskardag her >>Græskardag og workshop
Musikstykker af violinist Bjarke Falgren med afsæt i Rønnebæksholms ånd opføres og 10″ EP ’Det er så yndigt at følges ad’ med komponisterne Niels Lyhne Løkkegaard og Anders Mathiasen sammen med medlemmer fra lokale kor lanceres og opføres i dagens anledning.
Kulturpriserne Trelleborgprisen og Talentprisen overrækkes samt et rigt debatprogram udviklet i samarbejde med KØN Gender Museum Denmark og KE – Kunstnernes Efterårsudstilling med fokus på ligestilling, mangfoldighed og fællesskaber skal danne ramme om hvilket samfund, vi ønsker os og drømmer om.
Program
12.00 Indvielse af de nye kunstværker i Venligheden og havens nye portaler og hegn. Taler ved Næstved Kommunes Borgmester Carsten Rasmussen (A), kunstnerduoen Randi & Katrine og leder af Rønnebæksholm Lotte Juul Petersen. Sted: Venligheden og Herregårdshaven.
12.45 Bjarke Falgren opfører hans nykomponerede værk “Ode til Rønnebæksholm Opus 1″ i anledning af at videoen til dette værk får premiere. Videoen er filmet i parken af Emile Carlsen med Rønnebæksholm i baggrunden. Falgren spiller også værket “Venligheden” og deler hans tanker om det. Videoen til dette værk har han selv filmet i Fruens Plantage og ved Venligheden. Begge videoer kan efterfølgende opleves i entreen i Herskabsstalden. Sted: Herskabsstalden.
13.05 Lancering af Rønnebæksholm lydparks 10″ EP ”Det er så yndigt at følges ad” ved komponisterne Niels Lyhne Løkkegaard, Anders Mathiasen opføres sammen med Herlufsholmskoret, Musikskolens kor Voca Voca og Stemmestøberiet, som har lagt stemme til pladen. Sted: Herskabsstalden.
13.00-16.00 Den årlige græskardag for børnefamilierne med Rønnebæksholms Kurator Mai Dengsøe og i samarbejde med Grafisk Værksted laver grafiker og kunstner Sarah Bodil Tierney et fælles banner med trykning. Sted: Herregårdshaven. Kræver tilmelding: klik her >>
13.30 Trelleborg Fondens Kulturpris og Talentprisen overrækkes af Borgmester Carsten Rasmussen og Formand for Kultur og Demokratiudvalget, Linda Frederiksen Sted: Herskabsstalden.
14.00 Pause med servering af forfriskninger og mulighed for at se den aktuelle prisvindende udstilling i Soil.Sickness.Society på Rønnebæksholm.
14.30-16.30 Debatprogrammet er udviklet i samarbejde med KØN Gender Museum Denmark og KE – Kunstnernes Efterårsudstilling. Sted: Herskabsstalden.
Denne debatsalon vil fokusere, hvordan man konstruktivt kan skabe indflydelse og tage fælles ansvar for en udvikling henimod et ligestillet samfund. Hvis man gerne vil have et ligestillet og mangfoldigt samfund, kræver det bevidst arbejde og retfærdige strukturer. Hvordan kan man i fællesskab arbejde på et mere inkluderende samfund og være åben og ærlig over for sine egne blinde vinkler. Denne debat forsøger at komme med et konstruktivt bud på forandring.
Debatten er modereret af direktør Julie Rokkjær Birch, KØN Gender Museum Denmark. Med bidrag fra:
Nina Wöhlk og Karen Vestergaard Andersen, kuratorer og ledere af ARIEL – Feminisms in the Aesthetics
Maria Nørholm Ramouk og Karen Nhea Nielsen, billedkunstnere
Moussa Mchangama, co-founder in futurum og repræsentantskabsmedlem Mino Danmark
Ali Aminali, debattør, forfatter og socialrådgiver og involveret i Dansk Mande Samfund.
Jytte Hilden, tidligere Kulturminister, Kulturchef på Det Kongelige Bibliotek og Rektor på Roskilde Katedralskole.
Kontakt os gerne med hensyn til kunsthallens fysiske tilgængelighed inden arrangementet på info@roennebaeksholm.dk.
Tak til støtte fra Næstved Kommune, Rønnebæksholms Venneforening, Nithona-Fonden, Trelleborg Fonden for Kulturprisen, Statens Kunstfond samt støtte og samarbejdspartnere KE – Kunstnernes Efterårsudstilling, KØN Gender Museum Denmark og Grafisk Værksted.