23 juni 2023 – 31 oktober 2023
00:00
Stone Heads – Sofia Albina Novikoff Unger
Værket Stone Heads af Sofia Albina Novikoff Unger er en samling af fire geo-baserede augmented reality skulpturer, der kan opleves i parken fra den 23.juni-31.oktober.
Disse digitale skulpturer, der svæver over jorden i et loop, er inspireret af landskabet omkring Rønnebæksholm og Næstved. Mere bestemt af de nedre lag, af jorden som ligger meter for meter under os, lag på lag, og gemmer på molekyler fra århundreder og årtusinder. I dette landskab er morænen aflejret af en berejst gletsjer, hvori bryozokalken findes, og som består af fortidige, havlevende fossiler. De digitale, organiske former, leger med forskubbelser og forskydninger i
forskruede skalaer og bringer det der er ude af syne op til overfladen.
De fire skulpturer er placeret på bestemte steder i parken og udforsker billedet af naturen som en entitet der ikke blot tilpasser sig bymiljøer, men bearbejdes i bio-fantasier, hvor naturen kommer til syne i nye, transformerede, formater.
Du ser figurerne ved at modtage en folder i Kunsthallen med en vejledning om, hvordan du oplever værket på din mobiltelefon ved at scanne en QR kode, når du står på hver rigtige placering, som hver især er markeret på kortet. Træerne er også markeret med et skilt i Parken.