11 september 2021 – 12 september 2021
11:00 - 16:00
Sensommerlejr for Selvmedicinering og Autonomi
Denne sensommerlejr afholdes som et samarbejde mellem Medicinhaven for Radikal Omsorg* og Hospital for selvmedicinering**. Campen vil lægge vægt på spørgsmål omkring selvorganiseret sundhed og undersøge alternative strategier og overveje forhold mellem udmattede kroppe og udmattede landskaber.
Lejren vil bestå af en række workshops, havearbejde og samtalesessions over to dage med mad og drikke og vil tilbyde forskellige muligheder for at drømme sig ud af denne verden.
Den Berlin baserede Feminist Healthcare Research Group vil afholde en workshop omkring autonomt omsorg- og sundhedsarbejde med særligt henblik på at håndtere krise og sygdom i vores egne fællesskaber.
Der vil være en samtale mellem psykedelisk rejseleder Fanny Brandt, kunstner og svampeekspert Tuk Bredsdorff og læge Martin Korsbak Madsen om brugen af psykedelia indenfor behandling af mentale og samfundsmæssige sygdomme.
Urteterapeut Alice Edwall vil dele sin viden omkring (urte)haven som et sted for politisk dissidens og restorativt arbejde.
Kunstner Hilde Hauan Johnsen vil farve tekstiler med forskellige medicinplanter, der findes i haven.
Polispore Club vil åbne Svamperummet på Rønnebæksholm og afholde en workshop om at dyrke medicinske svampe.
Kunstnerne og terapeuterne Tine Tvergaard og Ninna Poulsen faciliterer fælles madlavning med grøntsager fra haven, og afholder sauerkraut workshop.
Billedkunster Jakob Jakobsen, kurator Ida Bencke og litterat Mikkel Frantzen vil udfolde tanker omkring forbindelseslinjerne mellem syge kroppe, syge samfund og syge økosystemer.
Kunstnerne Sarah Bodil Tierney og Janne Schäfer vil lede en børneworkshop, der behandler campens tematikker gennem taktile redskaber og i børnehøjde.
Der er mulighed for at overnatte i telt på Rønnebæksholm, og der vil blive serveret aftensmad, samt en let morgenmad og frokost. Vi anbefaler at tage lidt ekstra spiseligt med, samt egne drikkevarer. Det vil være muligt at købe alkohol lørdag aften.
Det koster 100 kr. at deltage i sommercamp og 100 kr. at overnatte på Rønnebæksholms – enten i telt i parken eller i Hospital for selvmedicinering (dette er ikke et krav for deltagelse).
Program:
Lørdag den 11. september
11.00-12.00: Ankomst og praktisk info om overnatning m.m. Vi mødes ved indgangen til Kunsthallen. Hvis du ankommer senere på dagen, er du velkommen til at møde op i Medicinhaven for Radikal Omsorg eller i Hospital for selvmedicinering – afhængigt af, hvornår du kommer.
12.00-12.30: Frokost – medbring egen madpakke
12.30-15.00: Workshops i Medicinhaven for Radikal Omsorg – for voksne og familier
15.15-18.00: Samtale mellem psykedelisk rejseleder Fanny Brandt, kunstner og svampeekspert Tuk Bredsdorff og læge Martin Korsbak Madsen i Hospital for selvmedicinering – modereret af billedkunstner Jakob Jakobsen
18.00-19.30: Fælles forberedelse af aftenens middag under ledelse af kunstner Tine Tvergaard
20.00-21.30: Samtale mellem billedkunster Jakob Jakobsen, kurator Ida Bencke og litterat Mikkel Frantzen i Medicinhaven for Radikal Omsorg – modereret af kurator Mette Kjærgaard Præst
21.30-midnat: Terapeutiske seancer, live performance og dans med musiker Anders Remmer i Hospital for selvmedicinering
Søndag den 12. september
09.00-10.00: Morgenmad
10.00-12.00: Workshop med Feminist Health Care Research Group i Hospital for selvmedicinering
12.00-12.30: Frokost
12.30-13.00: Konklusion på formiddagens workshop
13.15-15.00: Workshop om dyrkning af svampe med Polispore Club i Svamperummet
15.15-16.00: Workshop om havepleje med Alice Eskilsson i Medicinhaven for Radikal Omsorg
Medbring venligst:
- Madpakke til lørdag
- Varmt tøj
- Vandflaske
Praktisk info om overnatning:
Overnatning på Rønnebæksholm mellem den 11. og 12. september koster 100 kr. pr. person. Vi udpeger et område, hvor du kan slå dit eget telt op.
Det er også muligt at overnatte i Hospital for selvmedicinering, hvis du medbringer dyne/sovepose og hovedpude.
Der er adgang til toiletter på Rønnebæksholm, men ikke bad.
Adgangsforhold:
Hospital for selvmedicinering er fuldt tilgængeligt for kørestolsbrugere. Medicinhaven for Radikal Omsorg er tilgængelig via grusstier.
OBS: Denne camp bliver delvist afholdt på engelsk.
*Medicinhaven for Radikal Omsorg er en del af udstillingsprojektet Soil.Sickness.Society, som løber fra 23. juni – 31. oktober 2021 på Rønnebæksholm. Medicinhaven for Radikal Omsorg ligger i Herregårdshaven på Rønnebæksholm og er kurateret af Ida Bencke fra Laboratoriet for Økologi og Æstetik.
**Hospital for selvmedicinering er en del af udstillingsprojektet Soil.Sickness.Society skabt af kunstner Jakob Jakobsen. Hospital for selvmedicinering ligger på 1. sal i Herskabsstalden på Rønnebæksholm.
Foto: Christian Brems