11 oktober 2023
15:00 - 17:00
Særarrangement for medlemmer af Rønnebæksholms Venneforening: Besøg på Holmegaard Værk
Danmarks godser gemmer på et væld af skatte, skæbner og passioner. Nogle har været ejet i en lige slægtslinje gennem århundreder. Andre har med tiden skiftet hænder. Godserne er en del af vores fælles kulturarv, og de har haft stor indflydelse på, hvordan land og by omkring dem har formet sig. Og så bugner de af historier.
Onsdag den 11. oktober inviteres Rønnebæksholms Venneforenings medlemmer forbi Holmegaard Værk for at opleve særudstillingen ‘Louise Hindsgavl: De udvalgte’.
Dagen starter med et oplæg af museumsinspektør, Berit Christensen, der vil fortælle om samarbejdet med Louise Hindsgavl, og åbne op for de historiske godser, der danner baggrund for kunstværkerne i udstillingen. Efterfølgende vil der være mulighed for at udforske udstillingen på egen hånd i jeres eget tempo. Her kan i gå på opdagelse blandt de monumentale kunstværker skabt af Hindsgavl, mens Berit vil være til stede for at besvare jeres spørgsmål og dele yderligere indsigt om tilblivelsen.
Om udstillingen
Kunstner Louise Hindsgavl har besøgt seks sydsjællandske godser for at møde ejerne og hente inspiration i deres fortællinger.
På hvert gods har Louise Hindsgavl udvalgt en genstand: en kandelaber, et skrivebord, et loft, et maleri, en hirschfænger og en Thorvaldsen-gipsmodel. Genstandene har inspireret Hindsgavl til at skabe seks nye, unikke og monumentale kunstværker, der skal give et nyt blik på godserne og den rige kulturhistorie, som disse er bærere af.
Blandt de emner der berøres i udstillingen er eksempelvis kvinders vilkår, jagtkultur og billedhuggeren, Bertel Thorvaldsens, komplicerede forhold til sit barn og barnebarn.
Praktisk info
Sted: Holmegaard Værk
Adresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Dato og tidspunkt: 11. oktober, klokken 15.00 – 17.00
Pris: 0 kr.
Antal billetter: 70 stk.
Oplægget varer cirka 20-30 minutter. Herefter inviteres du ind i udstillingen for at udforske denne på egen hånd.
Arrangementet inkluderer oplæg og adgang til udstillingen. Der skal betales særskilt for parkering.
Foto: Louise Hindsgavl. Holmegaard Gods. Foto: Kristine Funch / Museum Sydøstdanmark.