25 oktober 2024
16:00 - 18:00
PRISFEST PÅ RØNNEBÆKSHOLM

Kom til prisfest når Grundtvig-Marieprisen og Talentpriserne gives på Rønnebæksholm i Herskabsstalden fredag den 25.oktober kl.16-18.00. Se program og praktisk information nedenfor.
Priskomiteen valgte på sit møde d. 1/10 at Grundtvig-Marieprisen i 2024 skal gå til de to musikere Lauge Kjærulf og Valentin Buchwald. Priskomiteen består af borgmester Carsten Rasmussen, Repræsentant fra Trelleborgfonden Kasper Bæk samt udvalgsformand Andreas Pourkamali. Komiteen, valgte på baggrund af indstillinger fra Kultur- og Idrætsudvalget.
Begge musikere har stor tilknytning til Næstved musikskole, og er siden 2019 blevet kendt, som henholdsvis trommeslager og bassist i bandet Blæst, som åbnede Roskildefestivalens legendariske Orange scene i år. Med prisen følger 25.000 kr. Grundtvig-Marieprisen gives i samarbejde med Trelleborgfonden til en kunstner eller kulturaktør, der har bidraget til og udfordret den kulturelle udvikling i Næstved Kommune.
Ved samme prisfest uddeles og hædres vinderne af Talentprisen, som er Næstved kommunes kulturpris til de unge (16 – 25 år). Kultur- og Idrætsudvalget udpegede på mødet d. 30/9 de tre vindere af Talentpris 2024, og Anerkendelsespris 2024.
Vinder af Talentprisen 2024 er den 21-årige Elias Solnør. Elias manifestere sit musikalske sangtalent i forskellige sammenhænge, i bands og vokalgrupper, og har gået på Næstved musikskole. Med prisen følger 10.000 kr. Han er netop blevet optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK), som arbejder med talentudvikling og er forberedende til f.eks. konservatorieuddannelsen eller lignende.
De to anerkendelsespriser, på hver 1000 kr. tilfalder det tværkunstneriske talent Smilla Fischer Haupt og designtalentet Maja Hjort Holck. Smilla bidrager stærkt til Næstved Ungdomsmiljø, og via ungdomsskolen og JB10 er hun en tydelig og talentfuld kulturentreprenør og kunstner. Maja har gået på talentskolens designlinje, og er et oplagt talent. Maja har udover sine konceptstærke designs også arbejdet med fællesskaber med andre unge, og er en vigtig inspirator og Rollemodel. Maja er netop blevet optaget på Kolding Designskole
Program
Kl. 16.00 -16.15, ankomst med forfriskninger og velkomst ved Lotte Juul Petersen, kunstnerisk leder af Rønnebæksholm.
Kl. 16.15, tale og blomster til vinderne af Talentpriserne v/ Formand for Kultur- & Idrætsudvalget Andreas Pourkamali.
Kl. 16.20, vinderne får ordet.
Kl. 16.30, musikalsk indslag ved Ulla Britt og Line Felding.
Ulla Britt modtog sidste år Grundtvig-Marieprisen.
Kl.16.50, tale til vinderne af Grundtvig-Marieprisen ved Borgmester Carsten Rasmussen og Kasper Bæk, Trelleborgfonden.
Kl.17.00, vinderne får ordet.
Kl.17.15-17.30, pause med flere forfriskninger
Kl. 17.30 – 18.00, optræden fra prismodtagerne
Tak for idag
Praktisk information:
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Arrangementet foregår i Herskabsstalden i stueetagen på Rønnebæksholm. For dårligt gående kan der parkeres helt op ved bygningen.