• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Rønnebæksholm

  • Om os
    • Rønnebæksholms vision
    • Rønnebæksholms historie
    • Nyhedsbrev
  • Organisation
  • Støt os
    • Støt os
    • Venneforening
    • Bliv frivillig
    • Bliv sponsor
    • Tak til fonde og sponsorer
  • English
    • English
    • Visit Rønnebæksholm
    • Events
    • History of Rønnebæksholm
  • Dit besøg
    • Entré og åbningstider
    • Cafe og bogbutik
    • Omvisninger
    • Børn og unge
  • Udendørs
    • Parken og Herregårdshaven
    • Venligheden og Portalen
    • Kunst i parken
    • Rønnebæksholms Lydpark
    • Maries rute til ro på Åsen
  • Udstillinger
    • Aktuelle udstillinger
    • Tidligere
    • Om udstillingsprogrammet
  • Det sker
    • Aktuelle begivenheder
    • Tidligere begivenheder
  • Børn og unge
    • Børn og unge
    • Undervisning til børn og unge
    • Billedskolen Storstrøm
    • Talentskolen
  • Residency
  • Møder & Kurser
    • Møder & Kurser
  • [Tips mm]
    • Tips & vejledninger
    • todo
      • Archive-skabelon
      • Sitemap
      • Udstilling

1 november 2018
13:00 - 13:45

Omvisning i udstillingen Strandhugst – Christian Vind

Omvisning i udstillingen Strandhugst – Christian Vind

Kom med på omvisning i Strandhugst – Christian Vind og bliv klogere på det fantastiske spind af fortællinger og associationer, som udstillingen indeholder. Omvisningen tager 45 minutter og er gratis, når entréen til udstillingen er betalt.

Om udstillingen

Kan en spoleorm blive forvandlet til et jernaldersmykke? Hvad er forbindelsen mellem Anne Frank og Leonardo da Vincis gådefulde Mona Lisa? Kendte den indflydelsesrige kunstner James Ensor (1860-1949) til den historiske bygning, Apostelgården, i Næstved? Udstillingen Strandhugst er fuld af spørgsmål, stillet gennem genstande og historier, udvalgt og præsenteret af billedkunstneren Christian Vind.

Christian Vind får genstande til at tale. Over en lang årrække har han opbygget en imponerende samling af alt fra hverdagsgenstande, avisudklip, reklamer, videnskabelige illustrationer til etnografika, geologiske fund samt reproduktioner af mesterværker fra kunsthistorien. Fascinationen af tidens og erindringens mekanismer optræder i hele hans praksis og gennem sammenstillinger af genstande og billeder får han både glemte såvel som nye betydninger og fortællingen til at folde sig ud. Genstandene får historie og resonans.

Udstillingen præsenterer også Vinds såkaldte FALL OUT-system: Fotografier, billetter, avisudklip og pressede blade og blomster lægges ind i reolens bøger. Gemt mellem bogsiderne fungerer de som billeder i dvale, men falder ud så snart bøgerne åbnes. Systemet kan til tider synes tilfældigt, men bygger altid på kunstnerens egne associationer mellem bogens indhold og den indlagte papirlap. Resultatet er et væld af referencer og henvisninger. FALL OUT er et system af knopskydninger og labyrintiske fortabelser.

I forbindelse med udstillingen udgives en bog med tekst af kunsthistoriker og post.doc. ved Institut for Kunst og Kultur ved Københavns Universitet Jens Tang Kristensen.

Christian Vind (f. 1969) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2003 og arbejder med fotografi, tegning, collage, grafik, maleri mm. Bag sig har han blandt andet udstillinger som Tegn og underlige gerninger, Museum Jorn, Silkeborg (2008) og Dr. Topic, Overgaden, Institut for Samtidskunst, København (2014). Vind har desuden udgivet en række kunstnerbøger, senest rejseskildringerne UDTOG (2016) og UDTOG II (2017). I 2010 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendie og sammen med Claus Carstensen modtog han kunstkritikerprisen 2014 for kurateringen af udstillingen ”Cafe Dolly” på J.F. Willumsens Museum. Vind er repræsenteret på flere danske museer, heriblandt Museum Jorn, Statens Museum for Kunst og Sorø Kunstmuseum.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Venneforeningen Rønnebæksholm


Footer

Stillingopslag

Rønnebæksholm søger koordinator på deltid. Læs mere her

Det Sker

Kom til samtaler om kunst, performances, poesi, musik og events i Haven. Læs mere her.

Omvisninger

Kom med på omvisninger for både familier og voksne i den kommende udstilling. Læs mere her.

Digitalt værk i Parken

Oplev Sofia Albina Novikoff Ungers geo-baserede augmented reality skulpturer. Læs mere her.

 

Ensemble Storstrøm samarbejde

Kom til Forfatterkoncert med Knud Romer d.1.11 kl.19-20.30. Læs mere her

FællesRum – residencies

Læs mere om kunstnere og skribenter, der er valgt i foråret og efteråret 2023.

RØNNEBÆKSHOLM
RØNNEBÆKSHOLM 1, 4700 NÆSTVED
INFO@ROENNEBAEKSHOLM.DK

Telefontider
TLF. +45 55 88 30 30
man-ons 9-15 / tor-fre 9-17 / lør-søn 12-17
Åbningstider
Torsdag-søndag og helligdage
Kl. 12.00-17.00

 
Tilgængelighedserklæring
Nyhedsbrev fra Rønnebæksholm

Design : Dan Eggers  /  Wordpress-implementering : Biberkopf