2 september 2017
14:00 - 15:45
Omvisning i udstillingen
”Planter i bevægelse” er en udstilling, som sætter fokus på planter, men med udgangspunkt i kunstnernes arbejde med klima- og miljøproblematikker: Bl.a. hvorfor planter er blandt vores vigtigste jordbundne samlevere, hvis vi vil forstå og overleve i en ny klimaforandret verden.
Udstillingen viser værker af en række forskellige kunstnere fra Danmark, Sverige, Hong Kong, Japan, USA og Australien – mange, som har rejst halvvejs rundt om kloden for at arbejde med vores lokale planter. Det betyder, at udstillingen både trækker tråde til globale problemstillinger og forholder sig til Rønnebæksholms egne rammer og lokale forankring.
Tag med på en omvisning og hør meget mere om udstillingen og tankerne bag.
Omvisningen varer ca. 45 minutter og er gratis for Rønnebæksholms gæster