8 oktober 2023
14:00 - 15:00
Offentlig omvisning: Lá. Læ. Likkja. Magna.
Kom med på omvisning i Jessie Kleemanns soloudstilling ‘Lá. Læ. Likkja. Magna. Udstillingstitlen består af de fire ord lá, læ, likkja, magna. Det er norrøne ord, oldvestnordiske ord og betyder i rækkefølge lå, gift, lig, trolddom. Efter at have læst bogen ”Helleristningernes Tale – i Norden og Amerika; om bronzealderens skriftsprog”, erfarede Kleemann, at Nordboerne har været så langt oppe nordpå i Grønland som i Upernavik, hvor hun oprindeligt kommer fra. Heri ligger kimen for udstillingen på Rønnebæksholm, der belyser Kleemanns værkproduktion på papir, maleri, performativt maleri og digtekunsten.
Omvisningen er gratis, når entréen er betalt. Alle er velkomne.
Jessie Kleemann er født i 1959 i Upernavik i Nordgrønland. Kleemann blev uddannet på Tuukkaq Teatret i Fjaltring i Danmark i 1978-79, hvorefter hun fortsatte på Grafisk Værksted i Nuuk, som fra 1981 blev til Grønlands Kunstskole, som Kleemann var leder af fra 1984-91. Kleemann har siden da bevæget sig ind i samtidskunsten, hvor hun arbejder tværmedialt med performancekunst, tegning, installation, maleri, videokunst m.m.
Udstillingen er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden, Brand af 1848 Fond, Hoffmann og Husmans Fond, Knud Højgaards Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst, Ulla og Erik Hoff-Clausen Fonden, William Demant Fonden.
Foto. Jessie Kleemann. Lá. Læ. Likkja. Manga. (detalje). Fotograf: Malle Madsen