• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Rønnebæksholm

  • Om os
    • Om Rønnebæksholm
    • Rønnebæksholms historie
    • Billedskolen Storstrøm
    • Talentskolen
    • Nyhedsbrev
  • Organisation
  • Støt os
    • Støt os
    • Venneforening
    • Bliv frivillig
    • Bliv sponsor
    • Tak til
  • English
    • English
    • Visit Rønnebæksholm
    • Exhibition
    • History of Rønnebæksholm
  • Besøg
    • Cafe og bogbutik
    • Omvisninger
    • Børn og unge
    • Parken og Herregårdshaven
    • Kunst i parken
  • Udstillinger
    • Aktuel udstilling
    • Kommende
    • Tidligere
  • Det sker
    • Aktuelle begivenheder
    • Tidligere begivenheder
  • Undervisning
    • Undervisning
    • Børnehaver og dagtilbud
    • Skoler
    • Ungdomsuddannelser og VUC
    • Sprogcentre
    • Praktiske informationer
  • Møder & Kurser
    • Møder & Kurser
  • [Tips mm]
    • Tips & vejledninger
    • todo
      • Archive-skabelon
      • Sitemap
      • Udstilling

5 april 2014 – 15 juni 2014

Minimal barok – En ny tendens i samtidskunsten

Minimal barok - En ny tendens i samtidskunsten

Den anmelderroste udstilling Minimal Barok tager sit udgangspunkt i den gåde, som foreningen af disse to umiddelbart modsatrettede begreber skaber.Udstillingen vækker interesse både i Danmark og i udlandet, og den har fået flotte anmeldelser i både Kunsten.nu, Børsen, Bo Bedre og Sjællandske, Næstvedbladet og Ugebladet Næstved samt på det engelske internetmagasin The Glass Magazine.

Minimal Barok går på tværs af gængse opfattelser af såvel minimalismen som barokken. Igennem markante værker af 18 kunstnere fra ind- og udland sporer udstillingen en overset tendens i samtidskunsten: at barokke særtræk som overdrivelse, følelse og dramatik også er elementer, der gør sig gældende i minimal kunst, der ellers sædvanligvis karakteriseres ved reduktion, rationalitet og serialitet.

Alle værkerne på udstillingen vil på hver deres måde bidrage til at belyse denne strømning i samtidskunsten.

Kunst i formel modstrid

Barokken udsprang i Europa i det syttende århundrede, hvor en ny religiøsitet kom til udtryk i både maleri, skulptur og arkitektur. Langt senere, i den sidste del af det tyvende århundrede, kom minimalismen til, og gav sig udtryk i en opmærksomhed på kunstens materialer og proces.

De to stilarter synes at være både historisk og formelt i modstrid, for hvor man i barokken hyldede det svulmende og overdådige, er man i minimalismen, som navnet angiver, optaget af det enkle og det rationelle. Alligevel er der fællestræk at finde i de to stilarter.

Ikke mindst kan man tale om lighed i måden at være til og udfolde sig på. I særlig grad gennem den måde både de barokke og de minimalistiske værker relaterer sig til en rumlig udstrækning.

Minimal Barok i samtidskunsten

Når barok møder minimalisme, er det et møde mellem overdrivelse og reduktion og mellem følelse og rationale. Og i udstillingen Minimal Barok undersøges dette mødes eksistens i samtidskunsten.

Værkerne på udstillingen er såvel historiske værker af kunstnere som Donald Judd og Øivind Nygård, som værker skabt særligt til udstillingen på Rønnebæksholm. Med disse værker opstår en unik mulighed for at opleve samspillet mellem værk og sted og få et indblik i, hvordan den rumlige udstrækning er en essentiel egenskab i både barok og minimalisme.

Det rumlige udtryk

Skala, det størrelsesmæssige forhold mellem værk og rum og mellem flere værker i samme rum, er et grundlæggende tema for udstillingen. Udstillingen bryder samtidig de gængse udstillingsrammer på Rønnebæksholm, og inddrager både herregårdsparken, pavillionen Venligheden og kamrene på hovedhusets førstesal.

Med Minimal Barok får publikum lejlighed til at stille generelle spørgsmål til begge stilarters historie, ligesom udstillingen giver anledning til at undersøge samtidskunstens inspiration fra og udfordring af disse stilarter.

Deltagende kunstnere:

Amanda Church (USA), Arturo Herrera (YV/D), Bodil Nielsen (DK), Donald Judd (USA), Ivelisse Jiménez (USA/PRI), Jaime Gili (YV/UK), Janaina Tschäpe (D/USA), Jo Baer (USA), Julie Sass (DK), Mamiko Otsubo (J/USA), Marianne Grønnow (DK), Milena Bonifacini (PE/DK), Rashawn Griffin (USA), René Schmidt (DK), Steel Stillman (USA), Tumi Magnússon (IS/DK), Zilia Sánchez (C/PRI), Øivind Nygård (N/DK).


Footer

700 års jubilæum og 2021 Årsprogram

Rønnebæksholm præsenterer årsprogram og samarbejder 2021. Året 2021 markerer Rønnebæksholms 700 års jubilæum. Læs mere her.

FællesRum – et nyt residency og kunstnerisk program på Kunsthal Rønnebæksholm

Det med stor glæde at Rønnebæksholm kan offentliggøre et generøst tilsagn om en treårigbevilling på 1,8 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond. Læs mere her.

Maries Rum

Nyt spændende online podcast program om tro, eksistens og livsforandrende erfaringer. Læs mere her.

Kan vi låne dit ægte tæppe?

Under udstillingen Soil.Sickness.Society vil billedkunstner Jakob Jakobsens installation ‘Gulvet fra Hospital for selvmedicinering’. Læs mere her om at udlåne dit ægte tæppe.

Vinterferie på Rønnebæksholm

På Sporet af Rønnebæksholm – En skattejagt der rejser tilbage i tiden. Læs mere her.

Møder og kurser

Rønnebæksholms lyse og historiske lokaler kan lejes af institutioner, foreninger og virksomheder til foredrag, konferencer og møder.

RØNNEBÆKSHOLM
RØNNEBÆKSHOLM 1
4700 NÆSTVED
TLF. +45 55 72 47 24
INFO@ROENNEBAEKSHOLM.DK

Tilgængelighedserklæring
Åbningstider
Torsdag-søndag og helligdage
KL. 12.00-17.00

 
Nyhedsbrev fra Rønnebæksholm

Design : Dan Eggers  /  Wordpress-implementering : Biberkopf