2 februar 2019
17:30 - 22:00
Kyndelmisse

Til kyndelmisse er halvdelen af vinteren omme, og vi går endnu en gang lysere tider i møde. Traditionen tro markeres dette på Rønnebæksholm, hvor den gamle fest for lys og vintertid igen i år danner rammen for et festligt og kulturelt arrangement med middag, sang og tale.
Årets taler er Rønnebæksholms egen omviser Trine Bie Olsen, og undervejs vil der også være et musikalsk sammenspilsindslag, hvor vært på Rønnebæksholm Agnieszka Czajkowska vil indgå. Til daglig studerer hun og de andre musikere på den klassiske linje på det musikalske grundkursus i Køge. Fællessang akkompagneret af en pianist, vil også være en del af aftenen.
Man vil blive budt velkommen med et glas ”bobler” når aftenen begynder kl. 17.30, og efterfølgende vil der være buffet til hovedret, som vil blive efterfulgt af dessert og kaffe.
Prisen for hele arrangementet er kr. 260,00 inkl. gebyr for medlemmer af venneforeningen og kr. 300,00 inkl. gebyr for ikke-medlemmer. Buffet, dessert, kaffe, ”bobler” og 1 glas vin er inkluderet i prisen. Billetter kan ikke købes på billetten.dk længere, men kontakt Rønnebæksholm for mulig køb.