8 marts 2024
17:00 - 23:00
Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag inviterer Rønnebæksholm og Elsk din Næstved til en exceptionel samtalemiddag på Rønnebæksholm, fredag den 8. marts, kl. 17.00 – 23.00.
Vi har sammensat en spændende og stimulerende aften med en række bidragsydere, der alle er både vidnesbyrd på livet som kvinde i Næstved, Danmark og i verden. De har et budskab til os alle sammen, kvinder som mænd og det vil udfolde sig i løbet af denne særlige event.
Det er kvinder fra Næstved og omegn der inviteres til at bidrage til en middag, hvor vi hylder det feminine, bløde, sårbare og samles om hvordan man kan skabe forandring og give plads til forskellige synspunkter. Vi slutter aftenen af med danselektion og fri dans. Det er et åbent offentligt arrangement og henvender sig til alle køn, baggrund og aldre (unge og voksne).
Som en del af aftenen dokumenteres arrangementet fotografisk men også ved, at alle inviteres til at sidde og sysle med broderi. Det har i mange år været en kvindelig aktivitet og er også en aktivitet som mange unge i dag praktiserer anset køn. Mens vi spiser og lytter og taler, skal vi brodere. Alle deltagerne kan frit låne broderi garn og nåle, og mens de lytter, sidder de og broderer siderne på dugen, inspireret af det de hører, taler om og det der vokser frem i dem.
Program
Kl.17.00, vi mødes i Kunsthallens aktuelle udstilling Hestens Oprindelse, som er en del af årsprogrammet HEST og har fokus på kunstner, Agnes Lunn, som blev født på Rønnebæksholm i 1850.
Kl. 17.30, vi går over i Herskabsstalden, hvor Lotte Juul Petersen, leder af Rønnebæksholm og Hanne Heunicke, Elsk Din Næstved byder velkommen.
Kl. 17.45, introduktion til det fælles broderi-værk ved designer Stina Resting.
Middag
Kl. 18.00, Emma Sofie Tokmak fortæller om unge og ligestilling
Kl. 18.30, Kvinder hjælper kvinder ved jurist Sara Yahia Yousif
Kl. 19.00, Kvinder i krise ved stifter og leder, Signe Berner Kruuse, Fonden Gro
Kl. 19.30, Kvinder i politik, politiker Charlotte Roest
Kl. 20.00, Underlivet ved jordemoder og opfinder, Malene Hegenberger
Kl. 20.30, Ligestilling i skolen ved grundskoleleder på Herlufsholm Anne-Louise Boelsmand
Kl. 21.00, Sang Cirkel ved musiker Ulla Britt Simonsen
Kl. 21.30, Fælles oprydning i salen
Kl. 22.00, Danseperformance ved Sine Krag og DJ Sofie Voight. Man må meget gerne blive og danse….
Kl. 23.00, Farvel og tak
Maden er vegetarisk og laves af det lokale køkken Buffet Køkkenet. Drikkevarer kan tilkøbes i løbet af aftenen. Der vil stå vand på bordene.
Praktisk information
Sted: Kunsthallen og Herskabsstalden, Rønnebæksholm.
Tilgængelighed: For dårligt gående eller kørestolsbrugere kan man køre helt op til Herskabsstalden og Hovedbygningen. Kontakt os gerne på info@roennebaeksholm.dk angående spørgsmål om tilgængelighed.
Booking: Billetter koster 250 kr. ekskl. gebyr. Billetten giver også adgang til Kunsthallen inden arrangementet. Book din billet her.
Arrangement er skabt i samarbejde mellem Elsk din Næstved og Rønnebæksholm med støtte fra Næstved Kommune.
Billede: tekstil af Stina Resting og grafik af Cille Luna Bergstrøm.