13 juni 2015 – 6 september 2015
Jeg kan varmt anbefale …
Med Henrik Bahnsen og Erik Hoppe
Udstillingen tager sit udgangspunkt i et brev, skrevet I 1946 af den danske kunstner Erik Hoppe som en anbefaling til en ung kunstner og ven, Henrik Bahnsen. I udstillingen vil den interessante kunstneriske udveksling mellem de to malere, som delte et nært venskab og en fælles mission i deres jagt på farven og lyset i maleriet, blive tydelig for publikum. Udstillingen præsenterer en række af deres værker, der på forskellig vis arbejder med denne tematik med hovedvægten på Henrik Bahnsens produktion.
Værkerne tager udgangspunkt i landskabet og i kunstnerens jagt på en særlig farve- og lysstemning. Motivvalget taler ind i landskabsmaleriets lange tradition i europæisk kunst. Landskabsmaleriet har haft mange udtryk igennem tiden lige fra skildringen af det arkadiske, nærmest paradisiske landskab, til langt mere impressionistiske og ekspressionistiske skildringer af såvel det ”indre” som det ”ydre” landskab. For Henrik Bahnsens vedkomne, var det ikke den minutiøse efterligning af ”verden derude” der var det væsentlige, men at værket fremstod i sin egen ret, selvom det byggede på indtryk fra verden omkring ham.
Erik Hoppe brød igennem i mellemkrigstiden og blev i kunsthistorien hurtigt forenet med kunstnere som Jens Søndergaard og Karl Bovin, som nogle få år senere fik mærkaten ”mørkemalere”. Midt i en krise- og revolutionstid insisterede de på de nære motiver fra hverdagen og hjemstavnen. Først med udpræget brug af jordfarver, og senere, særligt for Hoppes vedkommende, med et bredt farvespektrum.
I både Erik Hoppe og Henrik Bahnsens værker, er der en utrolig vedholdenhed efter at skildre lyset og farven. Særligt for Henrik Bahnsen er det hvide i lyset og i landskabet et tema, der behandles igen og igen. I udstillingen vil man opleve, hvordan kunstneren har arbejdet intenst med forgrund, mellemgrund og baggrund, samtidigt med at der er eksperimenteret med at sætte genkendelige former og mere selvstændige, farvede penselstrøg side om side.
Udstillingen er en kunstoplevelse, der rummer det tyste og stilfærdige, sammen med den lidenskabelige og stædige søgen efter at indfange noget, som ikke lader sig indfange. Henrik Bahnsen stillede sig selv en næsten umulig opgave, og gennem værkerne fremstår hans kamp for at skabe værker, der ikke bare uddrager noget fra verden, men også lægger noget til den.