21 august 2021
10:00 - 14:00
HAVEMARKED
Lørdag den 21. august 2021 kl. 10.00-14.00 danner Rønnebæksholm rammen om et stort havemarked
Kom til Havemarked i parken på Rønnebæksholm, se kunstudstillingen Soil.Sickness.Society i Kunsthallen og besøg den smukke Herregårdshave.
På havemarkedet, som er arrangeret af Haveselskabet i samarbejde med Rønnebæksholm, kan du møde både hobbygartnere og professionelle, som deler ud af deres viden og giver gode råd om plantepleje og havehold. Der er mange ting at se og lade sig inspirere af på markedets mange stande, hvor der bl.a. sælges af planter.
Udover Havemarkedet kan du besøge den 6.000 m2 store Herregårdshave, som er fyldt med både blomster, grøntsager og urter, samt Medicinhaven for Radikal Omsorg, et kunstnerisk felt i Herregårdshaven, som er en del af det store udstillingsprojekt Soil.Sickness.Society, der blandt andet byder på udstilling i Kunsthallen, i Laden, i Parken og i Herskabsstalden.
Herregårdsgartner Sara Nørager Andersen viser rundt kl. 11.00 og kl. 13.00 og fra 11.30-13.00 er der også sankning af afgrøder fra haven. Mødested ved Venligheden, den røde murstenspavillon i parken.
Din adgangsbillet dækker også entréen til Rønnebæksholms aktuelle udstilling Soil.Sickness.Society.
Der kan købes kaffe/ vand/ kage og pølser i parken
Desuden er caféen i Kunsthallen åben.
Tid: Lørdag d. 21. august kl. 10-14
Sted: Parken, Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved
Entre: 30 kr. for voksne. Børn og unge under 18 år er gratis. Der er lodtrækning på indgangsbilletterne, både for børn og voksne.
Husk CORONAPAS
For mere information se Haveselskabets hjemmeside