23 oktober 2024
19:00 - 20:30
Forfatterkoncert – musik & oplæsning: Ensemble Storstrøm og Stine Pilgaard
Kom med til en forrygende stund med både humor og eftertænksomhed med Ensemble Storstrøm og forfatter Stine Pilgaard på baggrund af romanen “Meter i sekundet”
Koblingen mellem litteratur og musik har inspireret Ensemble Storstrøm og Kunsthallen Rønnebæksholm til et nyt format i samarbejde med Næstved Bibliotek: Forfatterkoncerter. Mødet mellem musikkens abstrakte sprog og litteraturens mere konkrete univers giver en ny dimension til publikumsoplevelsen. Musikerne spiller anderledes, og teksten, der blev læst op bliver påvirket af stemningen fra musikken.
Når vi går sammen om en forfatterkoncert, der præsenterer den danske forfatter Stine Pilgaard, vil musikken både understrege den humoristiske og tankefulde tone i Pilgaards bøger.
Stine Pilgaard er kendt fra bogen ”Meter i Sekundet”, ”Min mor siger” samt sangtekster hvoraf fire er optaget i den nye højskolesangbog.
Ensemble Storstrøm spiller musik af Grieg, Shostakovich, Carl Nielsen og Simon Steen-Andersen mellem Stine Pilgaards oplæsninger fra bogen Meter i Sekundet.
Efter Forfatterkoncerten er der mulighed for at møde forfatteren og stille spørgsmål.
Billetpriser:
Standardbillet kr. 200,-
*Vennebillet kr. 175,-
Unge u/25 år kr. 100,-
*Medlem af Ensemble Storstrøm Venneforening og
Klub Rønnebæksholm. Book billet her.
Praktisk information:
Arrangementet foregår i Herskabsstalden. For dårligt gående kan der parkeres ved bygningen. Der er pop up café til arrangementet. Dørene åbnes 1/2 time før koncerten.
Arrangementet er støttet af Augustinus fonden.