11 maj 2022
19:30 - 21:30
Forårskoncert med Herlufsholmkoret
Herlufsholmkoret slutter sæsonen af med en festlig forårskoncert på Rønnebæksholm i Herskabsstalden
Herlufsholmkorets 35 sangere instrueres af korets dirigent Per Riis og akkompagneres af pianist Phil Nice. De vil synge nyere danske sange, komponeret til stævner for Danske Folkekor, og der vil være tekster af bl.a. Piet Hein, H.C. Andersen og Juliane Preisler med musik skrevet af Matti Borg, Hugo Alfvénk, Mads Granum, Erling Lindgren og Bent Sørensen.
Koncerten er opdelt i to dele og mellem disse præsenteres Pianist Marcus Bernack Larsen, som byder på nyere klassiske værker af bl.a. Badelt/Radnich (Pirates of the Caribbean) og Arturo Márquez (Danzon nr. 2). Marcus Bernack Larsen er født og opvokset i Næstved, hvor han startede med at spille klaver i en alder af fem år. Han færdiggjorde sin kandidat i klassisk klaver fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Til daglig er han tilknyttet musikskolerne i Næstved og Faxe.
Book din billet for 60 kr. på Billetto her.
Billetter kan også købes ved indgangen fra kl. 19 for 50 kr.
Koncerten er støttet af Mærk Næstved.