12 februar 2019 – 12 februar 2019
19:00 - 21:00
Filosofisk Salon

Den 12. februar åbner vi dørene for en af vinterens hyggeligste og mest interessante aftner. Cafestemning, samtale og nysgerrig undren blander sig i de eftertænksomme timer mellem kl. 19 og 21 i Herskabsstalden på Rønnebæksholm.
Aftenen er inspireret af 1600-tallets salonkultur, som opstod i Frankrig, hvor Catherine de Vivonne, markisen af Rambouillet blev den første husfrue, som inviterede en kreds af venner til selskabeligt samvær, hvor man konverserede om litteratur, kunst og politik, deklamerede, musicerede eller spillede teater.
Du inviteres ind i et eksistensfilosofisk rum fyldt med oplæg og samtale, der tager udgangspunkt i eksistentiel tænkning. Vi begynder med et oplæg på en halv time. Derefter er cafeen åben og guidede spørgsmål lægger op til samtale ved bordene. Aftenen slutter med fælles samtale og mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderen.
Vært er provst Anna Helleberg Kluge. Det er gratis at deltage. Cafeen er åben denne aften og lokker med et sødt menukort.
Praktisk information:
Tid: Tirsdag d. 12. februar kl. 19-21
Sted: Herskabsstalden, Rønnebæksholm
Pris: Gratis