13 februar 2022
15:00 - 17:00
Falgren & Friends

Kom til denne Falgren & Friends koncert, da det bliver en helt særlig fejring af en legende i dansk musikliv. D. 8. februar fylder Nulle 85 år!
Trods en aldersforskel på 42 år har Nulle og Bjarke et meget stærkt slægtskab på det musikalske og på det personlige plan. Man kan ganske enkelt mærke, at de to spillemænd holder meget af hinanden og af musikken de skaber sammen. Og vigtigst af alt at kunne dele musikken med publikum.
Bjarke og Nulle har i de sidste år mødtes med jævne mellemrum og hver gang Nulle har besøgt Bjarke har de sammen indspillet et nummer. Disse indspilninger bliver nu udgivet i forbindelse med fejringen af Nulles fødselsdag og den første single bliver udgivet d. 11. februar på alle streamingtjenester.
Til denne koncert vil man kunne få en forsmag på musikken og for at give koncerten ekstra krydderi medvirker to af Danmarks fremmeste jazzmusikere Morten Lundsby(kontrabas) og Heine Hansen(piano)
Arrangement foregår i Herskabsstalden og kræver tilmelding på Billetto her
Rønnebæksholm følger myndighedernes givne retningslinjer.
Foto: Gorm Valentin