22 november 2008 – 14 december 2008
Fællesværk

Udstillingen ”FællesVærk” var et bombardement af kunstneriske udtryk, former og materialer, hvor 28 kunstnere fra ind og udland viste hvad de kunne. Tunge bøger i bronze, en viking i porcelæn med wienerbrød i hånden og en personlig version af den lille havfrue ved siden, dekorative vaser og rå relieffer, landskaber, slørede portrætter, og fotogravure med mystiske og dragende universer. Der var noget for enhver smag da Rønnebæksholm åbnede dørene for Kunstnerværkstedernes årlige fællesudstilling.
Siden 2004 har værkstederne ”Guldagergaard” International Keramisk Udviklingscenter i Skælskør, Vestsjællands Arbejdende Kunstnerværksteder (VAK) i Jyderup, Metalværkstedet i Nakskov og Grafisk Værksted\ NÆSTVED udstillet sammen én gang om året.
Det, der binder de deltagende kunstnere sammen i et fællesskab, er at de alle er del af Region Sjællands fire arbejdende værksteder – Metalværkstedet i Nakskov, Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder i Jyderup, Det Internationale Keramiske Udviklingscenter Guldagergård i Skælskør samt Grafisk Værksted i Næstved. Fællesværkstederne giver rum og plads til kunstnerisk udforskning og undersøgelse af nye teknikker, materialer og ideer, og ”FællesVærk” er det udstillingsmæssige samarbejde mellem værkstederne, hvor frugten af arbejdet og samarbejdet vises.
Fra grafisk værksted NÆSTVED deltager:
Claudio Bannwart, Torben Heron, Susanne Mark, Elsebeth Møller, Anni Rose, Torben Søborg.
Fra Guldagergård – International Ceramic Research Center deltager:
Arina Ailincai, Elisa Helland Hansen, Jindra Jiková, Janet Mansfield, Justin Novak, Albert Pfarr, Scott Rench, Jane Reumert, Ana Rosenzweig, Hirotsune Tashima.
Fra Metalværkstedet i Nakskov deltager:Henrik Pryds Beck, Kit Kjærbye, Jørgen Minor, Erik Rasmussen, Lise Ring, Sara Skaaning.
Fra VAK – Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder deltager:Anders Bonnesen, Peter Hesk-Møller, Viggo Lynge Larsen, Karin Lorentzen, Tina Maria Nielsen, John Rud.
Udstilling og katalog er koordineret af Jan Kiowsky og Torben Søborg.