16 juni 2013 – 28 juli 2013

Benny Dröscher – When Time Stops and Time Is Never Ending

Benny Dröschers værker er sammensatte. Skulpturer og malerier, såvel som værker på papir, har en særegen lethed over sig, og selv om de rummer mange lag af betydning, bliver de aldrig påtrængende symboltunge. Naturen spiller en væsentlig rolle i værkerne, men det er den stiliserede og kultiverede natur, der tematiseres; det er billeder på natur, der, lige så vel som konkrete gengivelser af den, kan fungere som symboler. Dette tydeliggøres ved et kompositorisk greb i Dröschers billeder, et gennemgående himmelrum, hvor tyngdekraften synes ophævet, og træer, svampe, blade, sommerfugle, blomster etc. svæver frit rundt tilsyneladende uden nogen forbindelse til hinanden.

Minutiøse landskaber, maleriske tegn og himlen åbner sig op
I Benny Dröschers malerier er der et helt karakteristisk og usædvanligt perspektiv: vi ser op i himlen. Det vækker minder om varme sommerdage, hvor man ligger på ryggen i det grønne græs og kigger op i den uendelige himmel med små hvide skyer i evig forandring; fuglene synger, og man gennemskylles af følelsen af sommer og lethed – åben for, hvad der måtte glide forbi. Trods dette første indtryk af lethed og tilsyneladende idyl er den trygge sommerdag er ikke, som den plejer at være. For en birkestamme, en grankogle og en svamp svæver i luften sammen med fugle, sommerfugle og abstrakte maleriske tegn.

Naturelementerne skildres i Dröschers malerier i en præcis og realistisk stil. Det minutiøse udtryk kombineres i samme værk med ekspressive strøg og hvirvlende streger, der er malet med en langt mere nonchalant og løs hånd. På den måde kommer Dröschers malerier til at bestå af tre lige væsentlige elementer: en række maleriske abstrakte tegn, en række aflæselige symboler og ikke mindst rummet mellem disse to vidt forskellige udtryk. Det er et sted mellem disse elementer og i mødet mellem dem, at der opstår noget uventet i Benny Dröschers værker, noget, der rækker ud over det konkrete, vi ser inden for billedrammen.

Hvad er det for billeder eller tegn, der svæver rundt i Dröschers værker? Og hvad er det for et rum, de svæver rundt i? Dröscher siger selv, at han ikke bruger disse tegn og ting til at skabe fortællinger, men udelukkende til at skabe tilstand. Men han er helt klar over, at vi som beskuere ikke kan udgå at forsøge at få de tilsyneladende inkongruente tegn til at komme hinanden ved, selv om perspektivet, som tidligere nævnt, ophæver muligheden for den lineære fortælling, som vi er så trygge ved.

Flere af naturelementerne afbilledet i Dröschers malerier kan læses ind i en religiøs eller åndelig sammenhæng, hvis man vil – sommerfuglen som sjælen og forvandlingen eller træet som helligt, da det rummer både jord og himlen i sig. Men de fungerer altid samtidig som et væsentligt kompositorisk element på billedfladen og er med til at skabe bevægelse og dybde i værket. Dette er meget karakteristisk for Dröscher. Fuglene, træerne eller sommerfuglene har som det mest naturlige flere funktioner på en gang: De fungerer som et aflæseligt symbol, de har en kompositorisk effekt, og de befinder sig i det fælles himmelrum. Det samme gør sig gældende for de abstrakte maleriske tegn, der fungerer som sådanne i den kompositoriske og farvemæssige balance i værkerne, samtidig med at de optræder som pendant til de realistiske naturgengivelser: på én gang en kontrast til dem og ligestillet med dem – som for at understrege sameksistens og ligeværd mellem de to.

Blandt tiden og evigheden

Benny Dröscher siger selv om valget af udstillingstitlen When time stops and time is never ending: “Jeg synes, at den beskriver et meget præcist sted i tid – en overgang, en udvidelse, en overgivelse, og det er denne psykologiske overgivelse, jeg ser som nøglen til oplevelsen af et kunstværk. Dette punkt oplever jeg som ethvert kunstværks port – en indgang til det tidløse, hvor der ligger berigelse, skønhed og betydning. En ekstatisk tilstand af ro, hvori der er en naturlig indstilling til at forstå. Når sindet er stille, roligt og ikke søger svar eller løsning – og hverken gør modstand eller flygter – kun da kan der ske en egentlig fornyelse – en tilegnelse.”

Dröschers værker kan ses som en opfordring til os om at stoppe op og en invitation til at betragte eller træde ind i værkernes ekstatiske tilstand af ro. Med deres helt unikke æstetik appellerer de til vores sanser og vores glæde ved skønhed, samtidig med at de udfordrer vores grundlæggende begreber, for der er ingen mening at finde, ingen handling at følge, ingen erkendelse at nå frem til, men en frihed at stoppe op og åbne op til noget, der er større end os selv, og som rækker langt ud over billedrammen.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Brænderigården i Viborg.