16 august 2008 – 28 september 2008

Allan Schmidt

Udstillingen var en rejse i dansk kunst fra 1950’erne til 1980’erne i selskab med billedkunstneren Allan Schmidt. Udstillingen bestod af et stort og væsentligt udvalg af Allan Schmidts værker, og gav et fornemt indblik i hans kunstneriske produktion, og i dansk kunst i perioden.

Udstillingen rummede abstrakte relieffer i tungt stentøj, små nøjagtige collager i papir, store farverige malerier, stilrene vaser, litografier og plakater, og var en glimrende mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med en af dansk modernismes anderledes figurer.

Allan Schmidt (1923 – 1989) er en af disse kunstnere der konsekvent afsøger nye veje for sin kunst. Som autodidakt, og med inspiration fra mørkemaleren Jens Søndergaard, starter han i det figurative maleri i 1940’erne, men bevæger sig hurtigt over i abstraktion. I dag er han kendt for sit arbejde med den konkrete kunst i maleri og skulptur samt sine enorme vægudsmykninger i stentøj, hvoraf mange er blevet til på Kählers værksteder. Alllan Schmidt var del af den kunstnerskare, der på Khälers værksteder i 1960’erne var med til at sætte nye standarder for kunsten.

I årene efter 2. Verdenskrig er Frankrig et knudepunkt for kunstnerisk aktivitet og nyskabelse, og en lang række af tidens toneangivende danske kunstnere bosætter sig periodevis i landet. Det gælder eksempelvis Asger Jorn, Richard Mortensen og Robert Jacobsen. Allan Schmidt rejser til Paris i 1949, hvor han stifter bekendtskab med Jacobsen, og lader sig inspirere af hans konkrete skulpturer. Konkret kunst har sine rødder i den russiske konstruktivisme, og er kendtegnet ved enkelte, geometriske former, og arbejdet med disse skulpturer tager Allan Schmidt med i sine malerier i 1950’erne, som det eksempelvis kommer til udtryk i Komposition, 1959.

Men selvom Allan Schmidt arbejder intenst med den konkrete kunst 1950’erne, så bliver hans værker bevidst aldrig ligeså rendyrkede som eksempelvis Richard Mortensens. I et tilbageblik på perioden siger Allan Schmidt: “I nogle år troede jeg, man fuldstændig kunne skabe et maleri l’art pour l’art. I dag mener jeg, at maleriet må hente sin inspiration et sted fra. Vil man skabe noget bare for det skabtes skyld – så ender man hurtigt med bare at lave dekoration. Jeg kan godt lide at der er noget udefinerligt i et maleri, hvor sindet kan få lov til at lave noget griseri…’ (…) ’Det konkrete maleri er en rendyrket idealisme, som for mig ikke har noget med det menneskelige at gøre. Det er et ideal man dyrker, for idealets skyld…”

Fra 1961 til 1978 udfører Allan Schmidt en lang række større vægudsmykninger i stentøj. Den keramiske teknik lærer han på Kählers værksteder, der på det tidspunkt samarbejder med en række kunstnere om større keramiske vægudsmykninger. Det robuste stentøjsler iblandet chamotte bliver Allan Schmidts foretrukne materiale, og arbejdet med dette tilfører hans malerier i perioden en større ekspressivitet og stoflighed. De form- og materialemæssige eksperimenter han foretager i maleriet, tilfører han stentøjet og vice versa, hvad der kommer til udtryk i Relief, 1966 og Åbne former, 1967, (begge nu på ARoS). Selvom organiske former vinder indpas i forhold til den tidligere geometriske strenghed, så bliver hans værker aldrig helt figurative. I stedet for at fokusere på en helhed, der kan danne en let genkendelig figur, fokuserer han i stedet på detaljer: “Detaljen er spændende, fordi den giver mig mulighed for at fantasere mig frem til en helhed. Hvis det hele var givet på forhånd, var der ikke noget at opleve. Oplevelsen ligger i, at man får detaljen, og så kan man danne sig sin egen helhed.”

Det er et kendetegn ved Allan Schmidts værker, at midt i abstraktionen findes naturen og menneskets former som kilde. Hvis ikke som den konkrete menneskefigur, som anelsen af en torse, en hånd, et bryst, så som mindre bestanddele, kroppen er gjort af: “Der er noget, der har optaget mig meget: det er mikroorganismerne. Jeg har haft lejlighed til at kigge i elektronmikroskoper – og dér kommer man ofte ud for former, der minder om den kunst, man har mødt de sidste 50 år… Det er ikke en inspiration, men det er noget, der ligger så tæt på det, jeg arbejder med, at jeg bliver overrasket. Jeg må tro, der er en eller anden forbindelse mellem den måde, mennesket udtrykker sig i form – og så de mindste bestanddele, mennesket er bygget op af…”

Allan Schmidt arbejder mellem skulptur, maleri, grafik, collage og keramik, og lever mellem Danmark og Frankrig. ligesom den samtidige Ib Braase, er han særdeles anerkendt i begge kunstnermiljøet, men bliver ikke museumsmæssigt rodfæstet hverken det ene eller det andet sted. Det er derfor med stor glæde, at vi kan være med til at sætte fornyet fokus på en af dansk, og fransk, modernismes interessante skikkelser.

Udstillingen blev åbnet af Runa J. Kähler, der lærte Allan Schmidt at kende da hun som nygift med Herman J. Kähler kom til Næstved.

Udstillingen er kurateret af mag.art. i kunsthistorie Hanne Pedersen, og er blevet til i et samarbejde med KunstCentret Silkeborg Bad.