17 januar 2009 – 29 marts 2009
Alfred I. Jensen DOBBELTE SPOR
Alfred I. Jensen (1917 – 2006) er en forunderlig kunstner. Hans produktion spænder over abstrakte malerier, naturalistiske blændende hvide snelandskaber, nonfigurative maleriske objekter kaldet ”brændebilleder”, socialrealistiske skildringer af arbejdsliv i grafiske serier, figurer i rum med skæve perspektiver, og lysende klare interiørstudier uden opdeling mellem et indre og et ydre. Udstillingen på Rønnebæksholm var den første større visning af hans malerier fra fem årtier.
Sammenstilles hans forskelligartede værker, så fremstår de umiddelbart som uforenelige, og hans produktion indeholder bratte brud i form såvel som i motivvalg. Men under denne tilsyneladende uharmoniske overflade, befinder der sig en sammenhængende og konsistent kunstnerisk undersøgelse.
Det lå ikke i kortene at han skulle blive kunstner. Alfred I. Jensen blev født i 1917, og opvoksede på Indre Nørrebro i en lille toværelses lejlighed der deltes med forældrene, faderen var sporvognskonduktør på linie 5, og ti søskende. Hvordan hans idé om at blive kunstner er opstået, fortaber sig i det uvisse, men givet er det, at han fra barnsben vidste, at kunstner, det ville han være. Og sådan blev det. I 1943 bliver han optaget på Det kgl. Danske kunstakademi, og det som den eneste fra årgangen, der ikke forinden havde modtaget målrettet undervisning – hvad der var, og bestemt stadig er, et særsyn.
På akademiet var det især Aksel Jørgensens skole og de klassiske modelstudier der trak, og Alfred I. Jensen vendte sig med åbenhed mod traditionen, og de tidlige danske modernisters arbejde med former, linier og farver. Selvom det er den klassiske figurkunst han kaster sig over, er hans værker ikke klassiske i egentlig forstand, for motivet er set igennem modernismens opbygning af kroppe via lys og skygge.
Et af de elementer der er så sælsomme og fascinerende ved Alfred I. Jensens værker, er at han altid skildrer de helt nære ting omkring sig, men samtidig løfter sine motiver op på et mere alment plan. Når han maler personer er deres ansigter og kroppe eksempelvis både stiliserede og individualiserede. Det samme gør sig gældende for hans landskaber og interiørbillederne.
De motiver han vælger, er de motiver der er omkring han. Malerierne er befolket af Alfred I. Jensens nærmeste. Rummene, og de skildrede arbejdsgange er de kendte og mange gange sete og oplevede: Det er forældrene i haven, modelstudierne på akademiet, og postkontoret hvor Alfred I. Jensen ofte havde sin gang. Han bruger sine drømme, landskabet ved hjemmet, familien, sit arbejdsbord, sine vinduer og sit hus som motiver. Han maler det nære, fordi han kender det bedst. Det er her han via ekstrem opmærksomhed og en udpræget vedholdenhed, undersøger skift i lys og toner. Motiverne kommer til ham i hans hverdag, i hans intense undersøgelse af farverne og lyset i det nære.
Hans værker handler om at se, og udfolder sig i spektret mellem abstraktionen over det sete, og syntetiseringen af det til et figurativt felt. Hans værker svinger mellem abstraktion og figuration, det almene og det personlige, det formale og det biografiske, det sete og det usete.
Der er en stor kompleksitet men også en tydelig sammenhæng i Alfred I. Jensens kunstneriske produktion. På mange forskellige planer bevæger hans værker sig, internt såvel som blandt hinanden, bestandigt mellem forskellige poler som spilles ud mod hinanden, og nærer hinanden. Denne dynamik kendetegner Alfred I. Jensen som kunstner, i hans arbejde med motiver, forskellige stilarter og kunstformer.
For udover maleriet, hvad der er det primære sigte her, har Alfred I. Jensen en stor grafisk produktion med sig, foruden de forunderlige brændebilleder, mikroskopier, akvareller og tegninger. Han kender sine stilarter, sine kunstformer og sin kunsthistoriske tradition, fra L.A. Ring og Hammershøi over den konkrete kunst og 1960’ernes ekspressivitet. Men hans værker er så radikalt mere og andet end de traditioner han arbejder med. I stedet for at lade sig diktere af traditioner og bestemte stilarter og kunstformer, så bruger ham dem aktivt og sammenstillende i sit kunstneriske virke – i den vedvarende undersøgelse af lyset, formerne og farverne.
Læs mere om Alfred I. Jensen på www.alfredijensen.dk
