Historien og Grundtvig

Rønnebæksholms historie går helt tilbage til middelalderen. Stedet omtales første gang skriftligt i år 1321, men siden da har det ændret udseende og funktion mange gange. I krigstid er der produceret krudt. I fredstid har der været driftigt landbrug. Godset har skiftet hænder mellem en lang række adelsmænd gennem årene, og de har sat deres forskellige præg på stedet.

I 1500-tallet var Rønnebæksholm en vigtig medspiller i Kong Christian II’s ønske om at se Danmark som en selvforsynende krudtnation, og lensmanden Gert Bøsseskytte, der dengang boede på Rønnebæksholm, anlagde på kongens opfordring landets første krudtmølle på Rønnebæksholms jorde.

I 1700-tallet husede stedet en berygtet bondeplager, den gale kammerherre Magnus Beringskjold, der lykkeligvis for bønderne begik højforræderi og efter en dramatisk arrestation blev sat i fængsel på Kastellet i København.

Bygningerne er blevet ombygget mange gange, og i 1840’erne fik hovedbygningen sit nuværende udseende med de kamtakkede gavle, hvidkalkede mure og røde tegl. Godset har eget og dyrket jorden omkring landsbyen Rønnebæk, og i slutningen af 1800-tallet tilhørte hele landsbyen godset – på nær et par huse, der tilhørte kirken.

I 1994 erhvervede Næstved Kommune avlsbygninger og i 1998 også hovedbygningen.

Grundtvig og Marie på Rønnebæksholm
Fra år 1851-1854 boede Grundtvig på Rønnebæksholm. Han var lykkelig gift med Marie Toft, f. Carlsen, der var husfrue på godset og havde arvet godset fra sin mand, Harald Toft. Allerede mens Grundtvigs første kone levede, havde han knyttet et varmt venskab med den 30 år yngre enke Marie Toft, der var højt agtet for sine egenskaber som godsejer.

Marie opsøgte Grundtvig første gang i 1845 med den hensigt at diskutere kristendommen. Og selvom de var ganske uenige førte deres diskussioner til et nært venskab.

Den 25. oktober 1851, kun ni måneder efter sin første kones død, giftede Grundtvig sig med Marie. Det var et lykkeligt ægteskab, hvor Grundtvigs lyriske åre sprudlede. Han skrev flere salmer og digte til hende, blandt andet ”Hvad er det, min Marie!”, og hun lod bygge en pavillon til Grundtvig i parken, som han døbte Venligheden.

Venligheden stod færdig i parken ved Rønnebæksholm i 1854, men Grundtvigs tale ved indvielsen blev i ligeså høj grad en mindetale for Marie, for deres lykkelige ægteskab blev kun kort. Marie blev syg og døde allerede i juli 1854 ganske kort efter, at hun var blevet mor til sønnen Frederik, der blev Grundtvig og Maries eneste fælles barn. Marie nåede derfor ikke at se Venligheden stå færdig, og Grundtvig nåede aldrig at tage den i brug.

Grundtvig har skrevet en del kærlighedsdigte til Marie, bl.a. følgende linier:

Tag mig heel og holden,
Som for dig jeg staaer,
Som Skjalden, saa Knolden
Med askegraat Haar,
Som Præsten, saa Branden
og Folkethings-Manden!
Jeg tager dig heel som du er!