Historien og Grundtvig

Rønnebæksholm har til huse i en af Næstved-egnens smukkeste bygninger.

Godset Rønnebæksholm har en næsten 700-årig historie, men har skiftet både udseende og funktion flere gange, siden det første gang omtales i annalerne i 1321. I krigstid er der produceret krudt. I fredstid har det været et driftigt landbrug.

I 1321, overtager Cort Moltke en del af godset fra Jens Thuesen af den adelige slægt Due.
Bygningerne er dog ombygget mange gange siden. Senest i 1889, hvor hovedbygningen fik sit nuværende udseende.

Også de smukke omgivelser med park og plæne har ført en omskiftelig tilværelse – præget af tidens smag og skikke. Godsets nuværende udseende skyldes dog i hovedsagen kammerherre Weddelsparre, som tørlagde den omliggende sø og anlagde fiskeparken, kastaniealléen og de nuværende forpagterboliger. På det tidspunkt bestod godset af 38 bøndergårde og 47 hele og halve huse samt hele Rønnebæk by på nær nogle huse, som tilhørte kirken.

Siden Jens Thuesen Due er stedet blevet handlet mange gange. Senest i 1994 og 1998, hvor Næstved Kommune erhverver først avlsbygningerne og siden hovedbygningen.

Rønnebæksholm har i det hele taget altid været et spejl af sin tid: Mønsterlandbrug i fredstid – krudtmølle i krigstider. Et fristed for romantik og poesi i den danske guldalder – og et center for kunst og kultur.

Næstved Kommune erhvervede bygningerne i 1998, og har på nuværende tidspunkt udført en grundig istandsættelse af hovedbygningen. Smukke lyse rum, der giver de bedst tænkelige rammer for såvel kunstudstillinger som koncerter.

Der er levende og livskraftig ånd på Rønnebæksholm, næret af mennesker og begivenheder i stedets lange historie. Også Grundtvig oplevede midt i 1800-tallet at finde lykke og inspiration på stedet.

Grundtvig og Rønnebæksholm
- Anna Marie Elise Carlsen Toft og Rønnebæksholm

Allerede mens Lise, Grundtvigs første kone, levede, havde Grundtvig knyttet et varmt venskab med den 30 år yngre enke Marie Toft, som efter sin mand havde arvet herregården Rønnebæksholm.

Marie opsøgte Grundtvig første gang i 1845 med den hensigt at forsøge at overbevise ham om fortræffelighederne ved den religiøse vækkelsesbevægelse, som hun selv var aktiv indenfor. Det lykkedes hende ikke; men de havde nogle gode diskussioner, hvorved de fandt ud af, at de snakkede godt sammen.

Kun ni måneder efter sin første kones død, giftede Grundtvig sig 25. oktober 1851 med Marie. Ægteskabet blev lykkeligt. Grundtvigs lyriske åre sprudlede på ny, og Marie lod bygge en pavillon i parken kaldet Venligheden - en gave til fordybelsen fra Marie til Grundtvig.
Men ægteskabet blev kort, idet Marie blev syg og døde allerede i juli 1854 kort efter at hun var blevet mor til sønnen Frederik, der blev Grundtvig og Maries eneste fælles barn.

Grundtvig var fra starten betaget af Marie, som var en livsglad og begavet dame. Han følte, at hun var hans jævnbyrdige, og at de to havde meget til fælles alle uenigheder til trods. Efter hendes død sank han - naturligt nok - ned i en dyb depression; men efter en tid vendte hans store livsenergi tilbage, og han kunne fortsætte med at arbejde.

Grundtvig har skrevet en del kærlighedsdigte til Marie, bl.a. følgende linier:

Tag mig heel og holden,
Som for dig jeg staaer,
Som Skjalden, saa Knolden
Med askegraat Haar,
Som Præsten, saa Branden
og Folkethings-Manden!
Jeg tager dig heel som du er!