
Flamenco i fuldt flor!
Søndag, den 18. juli 2010 kl. 14.00 - 15.00
Rafael Molina, sang og Christian Sievert, guitar
Rafael Molina, der kommer fra Flamenco’ens hjemland Andalusien, har med tiden udviklet sin egen personlige stil, dybt forankret i sigøjner-flamenco traditionen (han er selv sigøjner). Stemmen er rå, dyb og kraftig, følelsesladet og lidenskabelig.
Om Christian Sievert har Information skrevet: ”Det er ikke særlig nyt eller originalt at udråbe Christian Sievert til Danmarks førende guitarist indenfor latinamerikansk musik – den position har han for længst opnået. Det utrolige er ikke bare hans fænomenale teknik og helt autentiske frasering, men også den grad hvori han er trådt ind i selve musikken”.