Omvisning i udstillingen Widnes

Søndag d. 30. april kl. 13

De to kunstnere Gordon Fazakerley og Martin Aagaard Hansen er født med 51 års mellemrum og i to forskellige lande. Trods dette er der mange paralleller mellem deres maleriske praksis. I begge kunstneres værker finder man en form for rastløshed, der kommer til udtryk i hurtige streger og flertydige motiver, der befinder sig i lag af kraftige farver eller sarte blyantsstreger. I udstillingen "Widnes" mødes de to kunstneres værker.

Tag med på omvisningen og oplev det næsten arkæologiske arbejde med at se på de to kunstneres værker, hvor lag på lag af maling og streger delvist fremviser, delvist skjuler figurer og abstraktioner.

Omvisningen varer ca. 45 min. og er gratis for Rønnebæksholms gæster.