
Artist talk og omvisning v. kunstner Søren Bjørn
Nu får du chancen for at blive vist rundt på Rønnebæksholm af en af de udstillende kunstnere. Søndag d. 8. august klokken 14 giver vi ordet til kunstner Søren Bjørn, der sammen med Carl Martin Faurby har bidraget med et værk til udstillingen Genfortællinger – på sporet af en by på Rønnebæksholm.
Med udgangspunkt i udstillingens tema – Næstved - vil han fortælle om de udstillede værker og slutte af med en præsentation af sin egen og Carl Martin Faurbys installation ”Vendespil”. I gennemgangen vil han blandt andet fokusere på den kreative proces, der fører fra de indledende ideer til det færdige værk. Efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål – evt. over en kop kaffe i cafeen.
Omvisningen tager en time og er gratis for Rønnebæksholms gæster.
Søren Bjørn er født i 1981 og vokset op i Næstved. I dag bor og arbejder han i København og beskæftiger sig primært med maleri. Ved siden af har han siden 2005 lavet en række værker sammen med Carl Martin Faurby. Det drejer sig om stedspecifikke værker, der vokser ud af det rum, og den kontekst, de er udstillet i. Værkerne undersøger hvilke forventninger og forestillinger, vi møder vores omverden med.
Læs mere om udstillingen her.
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Tlf. 55 72 47 24
Åbningstider
Tors-søn & helligdage 12-17
